DANSK RESUME (fra Anne Wolffs PhD afhandling)<\/p>\n
Flere m\u00e6nd end kvinder har et h\u00f8retab, og forekomsten af h\u00f8retab stiger med alderen. Videnscenter for H\u00f8rehandicap estimerede i en rapport fra 2010, at 800.000 danskere har et h\u00f8retab. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2018 viser, at den danske befolkningen forventes at vokse, og at det prim\u00e6rt er den \u00e6ldste del af befolkningen, der bliver flere af. Dette vil resultere i, at stadigt flere vil have behov for behandling for et h\u00f8retab. H\u00f8ret\u00e6rsklen er det kliniske m\u00e5l der oftest bruges til at m\u00e5le om der er et h\u00f8retab og i givet fald hvor stort. Den m\u00e5les ved en tone-audiometri, som udtrykker hvor kraftig en given tone skal afspilles, f\u00f8r den kan h\u00f8res. H\u00f8retabet kan ogs\u00e5 vise sig i form af besv\u00e6r med at forst\u00e5 og skelne ord fra hinanden og m\u00e5les ved en taleaudiometri, hvor en r\u00e6kke ord afspilles og skal gentages af patienten.<\/p>\n
Den hyppigste behandling af en h\u00f8reneds\u00e6ttelse sker med h\u00f8reapparater og langt de fleste, som behandles, har god nytte ved brugen af dem. Et h\u00f8reapparat virker ved at opfange og forst\u00e6rke lyden fra omgivelserne for derefter at sende det forst\u00e6rkede lydsignal ind i \u00f8ret. Det kan virke simpelt, som det er beskrevet her, men b\u00e5de h\u00f8relsen og lydprocessering er komplekse systemer, og der er stadigt forhold som g\u00f8r h\u00f8reapparatbehandling sv\u00e6r at v\u00e6nne sig til for nogle patienter. Mere viden om hvad der karakteriser b\u00e5de de patienter, som har udfordringer og de patienter, som har god effekt af h\u00f8reapparatbehandlingen, skal danne grundlag for endnu bedre behandling i fremtiden.<\/p>\n
Afhandlingen er baseret p\u00e5 den f\u00f8rste kliniske del af BEAR (Better hEAring Rehabilitation) projektet. BEAR er et 5-\u00e5rigt projekt, hvis m\u00e5l er at forbedre h\u00f8reapparatbehandlingen i Danmark p\u00e5 baggrund af evidensbaseret klinisk forskning og fornyelse af klinisk praksis. I den f\u00f8rste del af BEAR projektet blev der etableret en database med information om knap 2000 patienter som igennem et \u00e5r blev unders\u00f8gt og behandlet p\u00e5 Audiologisk Afdeling p\u00e5 Odense og Aalborg Universitetshospital. Databasen best\u00e5r af sp\u00f8rgeskema- og audiometri data, samt data fra en objektive m\u00e5ling af hver enkelt patients h\u00f8reapparatforst\u00e6rkning af et talesignal. Forst\u00e6rkningen blev m\u00e5lt i patientens \u00f8re med den enkelte patients h\u00f8reapparat isat.<\/p>\n
Manuskript 1 omhandler livskvalitetsforbedringer ved nye og erfarne h\u00f8reapparatbrugere efter to m\u00e5neders brug af h\u00f8reapparater. Det blev vist, at erfarne h\u00f8reapparatbrugere havde lavere h\u00f8rerelateret livskvalitet f\u00f8r fornyelse af deres h\u00f8reapparater sammenlignet med nye brugere f\u00f8r behandling. Begge grupper opn\u00e5ede forbedring af deres h\u00f8rerelaterede livskvalitet efter to m\u00e5neders behandling. Den samlede livskvalitet score steg for gruppen af nye brugere, hvorimod der ikke blev set en signifikant \u00e6ndring for den erfarne gruppe.<\/p>\n
Manuskript 2 omhandler livskvalitet og taleforst\u00e5else hos patienter med asymmetrisk h\u00f8retab, alts\u00e5 forskellige h\u00f8retab p\u00e5 hhv. h\u00f8jre og venstre \u00f8re, sammenlignet med patienter med symmetrisk h\u00f8retab. Der findes ikke en universel standard for hvordan asymmetrisk h\u00f8relse defineres og vi anvendte derfor tre forskellige metoder til definere asymmetri mellem venstre og h\u00f8jre \u00f8re: 1) forskel p\u00e5 >15dB i ren-tone-gennemsnittet (PTA) p\u00e5 fire frekvenser, 2) >15% forskel i ord-genkendelse (WRS) og 3) forskel i konfiguration af h\u00f8rekurve. Det blev vist, at uanset hvordan vi definerede asymmetrisk h\u00f8relse havde patienterne d\u00e5rligere h\u00f8re-relateret livskvalitet sammenlignet med patienter med symmetriske h\u00f8retab. De havde ligeledes d\u00e5rligere rum- og retningsh\u00f8relse. To m\u00e5neders h\u00f8reapparatbehandling forbedrede begge gruppers h\u00f8re-relaterede livskvalitet og taleforst\u00e5else uanset definitionen for asymmetri.<\/p>\n
Manuskript 3 omhandler en unders\u00f8gelse af livskvalitets \u00e6ndringer sammenholdt med hvordan h\u00f8reapparatet er tilpasset den enkeltes h\u00f8retab i forhold til et standard tilpasningsrationale. H\u00f8reapparatets forst\u00e6rkning, af et afspillet talesignal blev m\u00e5lt i hver enkelt patients \u00f8re og sammenlignet med den forst\u00e6rkning, der if\u00f8lge et valideret rationale blev fremskrevet, at patienten havde behov for, for at opn\u00e5 bedst mulig taleforst\u00e5else. Det blev vist at der ikke var en sammenh\u00e6ng imellem livskvalitet og om h\u00f8reapparatets forst\u00e6rknings indstillinger var t\u00e6t p\u00e5 eller l\u00e6ngere v\u00e6k fra en standards forst\u00e6rkningskurve.<\/p>\n
Overordnet blev det vist at h\u00f8reapparatbehandling af h\u00f8retab forbedrede patienternes h\u00f8rerelaterede livskvalitet. Dog opn\u00e5r nogle patienter st\u00f8rre forbedring end andre. Det blev blandet andet vist at patienter med asymmetrisk h\u00f8relse havde lavere h\u00f8re-relateret livskvalitet og taleforst\u00e5else end patienter med symmetrisk h\u00f8relse. P\u00e5 trods af en generel forbedring af h\u00f8re-relateret livskvalitet og taleforst\u00e5else af hele studiepopulationen er der stadig patienter, der opn\u00e5r mindre udbytte end andre. Forh\u00e5bentlig kan disse resultater inspirere yderlig forskning inden for omr\u00e5det for fortsat at arbejde mod en bedre h\u00f8reapparatbehandling.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
DANSK RESUME (fra Anne Wolffs PhD afhandling) Flere m\u00e6nd end kvinder har et h\u00f8retab, og forekomsten af h\u00f8retab stiger med alderen. Videnscenter for H\u00f8rehandicap estimerede i en rapport fra 2010, …<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":2827,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[4],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2826"}],"collection":[{"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2826"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2826\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2857,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2826\/revisions\/2857"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2827"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2826"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2826"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bear-hearing.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2826"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}