Raul Sanchez-Lopez forsvarede sin PhD afhandling “Clinical auditory profiling and profile-based hearing-aid fitting” den 14. august, 2020 kl 14:00 på DTU (se omtale her).

DANSK RESUME (fra Raul Sanchez-Lopez’s PhD afhandling)

I denne afhandling blev grundlaget for “præcisions audiologi” undersøgt. Forudsætningerne for implementering af præcisions-behandling er 1), at sygdommene er heterogene, 2) at der findes flere behandlingsmuligheder, og 3) at der er “markører”, der forbinder visse egenskaber hos patienten til specifikke behandlinger. Årsagerne til og konsekvenserne af et sensorineural høretab (SNHT) er forskellige, og hørehjælpemidler, især høreapparater, har flere konfigurationer, der kan tilpasses specifikke behov. Denne afhandling fokuserede på undersøgelse af auditive biomarkører, der tillader sammenhængen mellem perceptuelle mangler og høreapparatindstillinger. Datadrevet auditiv profilering har potentialet til at identificere skjulte mønstre i data samt underpopulationer af hørehæmmede med tydelige forskelle med hensyn til deres perceptuelle høretab.

Den første undersøgelse i denne afhandling viste, at en metode til auditiv profilering kan give meningsfulde resultater. Resultaterne bekræfter hypotesen om at have fire profiler langs to uafhængige dimensioner af perceptuelle høretab, der skyldes forskellige auditive forvrængninger. Ikke desto mindre, var en hovedbegrænsning i at drage stærke konklusioner valget af det analyserede datasæt. I den anden undersøgelse blev et nyt testbatteri, der karakteriserer høretab udarbejdet og testet på 75 lyttere med forskellige grader af høretab og talediskrimineringsevne. Testbatteriet testede lytternes auditive bearbejdningsevner, der dækker aspekter som hørbarhed, lydstyrkeopfattelse, binaural behandlingsevne, taleforståelse, spektro-temporal moduleringssensitivitet og spektro-tidsmæssig opløsning. Datasættet blev derefter analyseret med en iterativ datadrevet profileringsmetode baseret på den førnævnte profileringsmetode. Denne robuste auditive profilering gav fire klinisk relevante undergrupper af lyttere. Resultaterne var i overensstemmelse med tidligere studier og førte til følgende konklusioner: 1) Lytterenes høretab var karakteriseret ved to uafhængige auditive forvrængninger, en “taleforståelhedsrelateret forvrængning”, der påvirkede lyttere med audiometriske tærskler over 50 dB høreniveau (HL) ved høje frekvenser og en “lydstyrke-opfattelsesrelateret forvrængning”forekommende hos lyttere med audiometriske tærskler over 30 dB HL ved lave frekvenser; og 2) De fire profiler (A-B-C-D) viste ligheder med de audiometriske fænotyper foreslået af Dubno et al. (2013), hvilket antydede, at Profil B kan betragtes som et sensorisk tab og Profil D som et metabolisk tab.

Endelig blev der udført en proof-of-concept-undersøgelse, hvor lyttere evaluerede forskellige kompensationsstrategier ved hjælp af en realistisk høreapparatssimulator. Resultaterne antydede, at lyttere, der hører til forskellige profiler, muligvis foretrækker forskellige kompensationsstrategier. Lyttere med stor grad af lydstyrkerelaterede høreproblemer kan drage fordel af forskellige former for forstærkning, mens lyttere med taleforståelsesrelaterede høreproblemer muligvis kan drage fordel af forbedring af signal-til-støjforholdet. Forskellige tilgange til præcisions audiologi kan implementeres i den nærmeste fremtid, hvilket bør have konsekvenser for udviklingen af høreapparater, karakterisering af høretab og kvaliteten af servicen i høreapparatklinikken imod en evidensbaseret audiologisk praksis.