DANSK RESUME (fra Anne Wolffs PhD afhandling)

Flere mænd end kvinder har et høretab, og forekomsten af høretab stiger med alderen. Videnscenter for Hørehandicap estimerede i en rapport fra 2010, at 800.000 danskere har et høretab. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2018 viser, at den danske befolkningen forventes at vokse, og at det primært er den ældste del af befolkningen, der bliver flere af. Dette vil resultere i, at stadigt flere vil have behov for behandling for et høretab. Høretærsklen er det kliniske mål der oftest bruges til at måle om der er et høretab og i givet fald hvor stort. Den måles ved en tone-audiometri, som udtrykker hvor kraftig en given tone skal afspilles, før den kan høres. Høretabet kan også vise sig i form af besvær med at forstå og skelne ord fra hinanden og måles ved en taleaudiometri, hvor en række ord afspilles og skal gentages af patienten.

Den hyppigste behandling af en hørenedsættelse sker med høreapparater og langt de fleste, som behandles, har god nytte ved brugen af dem. Et høreapparat virker ved at opfange og forstærke lyden fra omgivelserne for derefter at sende det forstærkede lydsignal ind i øret. Det kan virke simpelt, som det er beskrevet her, men både hørelsen og lydprocessering er komplekse systemer, og der er stadigt forhold som gør høreapparatbehandling svær at vænne sig til for nogle patienter. Mere viden om hvad der karakteriser både de patienter, som har udfordringer og de patienter, som har god effekt af høreapparatbehandlingen, skal danne grundlag for endnu bedre behandling i fremtiden.

Afhandlingen er baseret på den første kliniske del af BEAR (Better hEAring Rehabilitation) projektet. BEAR er et 5-årigt projekt, hvis mål er at forbedre høreapparatbehandlingen i Danmark på baggrund af evidensbaseret klinisk forskning og fornyelse af klinisk praksis. I den første del af BEAR projektet blev der etableret en database med information om knap 2000 patienter som igennem et år blev undersøgt og behandlet på Audiologisk Afdeling på Odense og Aalborg Universitetshospital. Databasen består af spørgeskema- og audiometri data, samt data fra en objektive måling af hver enkelt patients høreapparatforstærkning af et talesignal. Forstærkningen blev målt i patientens øre med den enkelte patients høreapparat isat.

Manuskript 1 omhandler livskvalitetsforbedringer ved nye og erfarne høreapparatbrugere efter to måneders brug af høreapparater. Det blev vist, at erfarne høreapparatbrugere havde lavere hørerelateret livskvalitet før fornyelse af deres høreapparater sammenlignet med nye brugere før behandling. Begge grupper opnåede forbedring af deres hørerelaterede livskvalitet efter to måneders behandling. Den samlede livskvalitet score steg for gruppen af nye brugere, hvorimod der ikke blev set en signifikant ændring for den erfarne gruppe.

Manuskript 2 omhandler livskvalitet og taleforståelse hos patienter med asymmetrisk høretab, altså forskellige høretab på hhv. højre og venstre øre, sammenlignet med patienter med symmetrisk høretab. Der findes ikke en universel standard for hvordan asymmetrisk hørelse defineres og vi anvendte derfor tre forskellige metoder til definere asymmetri mellem venstre og højre øre: 1) forskel på >15dB i ren-tone-gennemsnittet (PTA) på fire frekvenser, 2) >15% forskel i ord-genkendelse (WRS) og 3) forskel i konfiguration af hørekurve. Det blev vist, at uanset hvordan vi definerede asymmetrisk hørelse havde patienterne dårligere høre-relateret livskvalitet sammenlignet med patienter med symmetriske høretab. De havde ligeledes dårligere rum- og retningshørelse. To måneders høreapparatbehandling forbedrede begge gruppers høre-relaterede livskvalitet og taleforståelse uanset definitionen for asymmetri.

Manuskript 3 omhandler en undersøgelse af livskvalitets ændringer sammenholdt med hvordan høreapparatet er tilpasset den enkeltes høretab i forhold til et standard tilpasningsrationale. Høreapparatets forstærkning, af et afspillet talesignal blev målt i hver enkelt patients øre og sammenlignet med den forstærkning, der ifølge et valideret rationale blev fremskrevet, at patienten havde behov for, for at opnå bedst mulig taleforståelse. Det blev vist at der ikke var en sammenhæng imellem livskvalitet og om høreapparatets forstærknings indstillinger var tæt på eller længere væk fra en standards forstærkningskurve.

Overordnet blev det vist at høreapparatbehandling af høretab forbedrede patienternes hørerelaterede livskvalitet. Dog opnår nogle patienter større forbedring end andre. Det blev blandet andet vist at patienter med asymmetrisk hørelse havde lavere høre-relateret livskvalitet og taleforståelse end patienter med symmetrisk hørelse. På trods af en generel forbedring af høre-relateret livskvalitet og taleforståelse af hele studiepopulationen er der stadig patienter, der opnår mindre udbytte end andre. Forhåbentlig kan disse resultater inspirere yderlig forskning inden for området for fortsat at arbejde mod en bedre høreapparatbehandling.