BEAR præsenteret ved IDA Universe temadag

Høreapparater på en helt ny måde

(omtale fra “Hørelsen”, nr. 3, juni 2017, side 30-31)

Der var fyldt i salen i Ingeniørforeningen på Kalvebod Brygge onsdag den 19. maj, hvor IDA havde inviteret alle interesserede til en sundhedsteknologisk temaaften med fokus på udvikling af fremtidens høreapparater og et innovativt omfattende projekt om at opnå den bedst mulige rehabilitering for den enkelte bruger.

Af journalist Eva Helena Andersen

Indtil nu har dét at få konstateret et høretab været en lang vej fra lægen til undersøgelser på en audiologisk klinik og herefter tilpasning af apparaterne, som er produceret i industrien efter avancerede teknologier. Men er det muligt at samle hele den proces og forene avanceret ingeniørvidenskab med neurovidenskab og audiologisk vejleding for at opnå en bedre og nemmere løsning for brugerne? Et gennemgribende projekt med en tværfaglig arbejdsgruppe er ved at se nærmere på det.

Mere fokus på nerveforandringer

Dorte Hammershøi, professor i akustik og hørelse Aalborg Universitet, tog først deltagerne med på en rejse gennem øret fra ydre øre og mellemøret via stigbøjle og det ovale vindue, som transmitterer lydbevægelserne i øresneglen, hvor nervesignalerne sidder, og op igennem en motorvej af nervefibre til hjernen.

– Vi mennesker har en fuldstændig vanvittig dynamik inde i hovedet ved en normal hørelse, og vi har faktisk en frekvensanalysator indbygget i vores hørelse. Det må da vække begejstring hos jer ingeniører, sagde hun, og fik deltagerne til at trække på smilebåndet.

Dernæst viste hun eksempler på forskellige former for høretab. Det kan for eksempel være noget i det ydre øre, som blokerer for hørelsen. Eller det kan være hørenerverne, der er beskadigede. Hårcellerne, eller nervecellerne som det i virkeligheden er, har elektromobilitet og kan bevæge sig, når der kommer selv meget svage lyde. Hidtil har der været mest fokus på hårcellerne. Men nu er man også begyndt at have mere fokus på nerveforandringer længere oppe i hjernen.

– Nogle af os kender til de små mirakler, høreapparaterne er. De er vanvittige små med højteknologiske mikrofoner, der opsamler lyde. Det er imidlertid vigtigt, at apparaterne er programmerede til den enkelte bruger for at få det optimale udbytte, forklarede hun og tilføjede:

– Noget tyder på, vi desværre ikke har så stærk dokumentation for, hvordan det går, efter man har fået apparaterne.

Projekt BEAR

Derfor skal et nyt samarbejdsprojekt mellem danske universiteter, høreapparatproducenter, audiologiske klinikker og teknologisk service se danske høreapparatbehandlinger efter i sømmene. Det sker via analyser og dokumentation af nuværende metoder. Idéen er så, at der skal komme forslag om nye og mere effektive behandlingsmetoder, som kan højne kvaliteten til glæde for både høreapparatbrugere og samfund.

– Vi ved en masse om ørets opbygning, men har ikke dokumentation af oplevelserne med høreapparaterne. Audiologiassistenter gennemgår en toårig uddannelse, som primært er en praktisk uddannelse. En af de ting, vi i BEAR projektet synes man skal kigge på, er at opgradere niveauet af den professionelle uddannelse af den person, der sidder og udleverer høreapparater og tilpasser dem, så man kan få en erfaringsindsamling, der er mere systematisk, forklarede Dorte Hammershøi.

Det har taget tid at udfærdige visionerne med projektet, og de forskellige involverede forskere og eksterne partnere har mødtes jævnligt gennem de seneste år for at finde ud af, hvilke behov der, er, og har derefter udfærdiget en større planlægning.

– Visionen er, at vi gerne vil forbedre hørerehabiliteringen i Danmark, også gerne i hele verden.

Det, vi forestiller os i det fremtidige forløb for brugerne, er først en høreprofil for den individuelle bruger. På basis af et udvidet batteri af tests laver man igen en udvidet høreapparattilpasning, og foretager dernæst en vurdering af høreapparatet efter man har taget det i brug med de rigtige indstillinger. Der testes på en systematisk måde, så man har nogle individuelle data, som kan føres tilbage til høreapparattilpasningen. Det er en ret stor udfordring, vi står overfor, og  der er en række forhold, vi ikke får testet i programmet, blandt andet børn. Vi har også begrænset opmærksomhed på det led, hvor brugerne forlader klinikken og skal til at bruge apparaterne, understregede hun.

Ud over Dorte Hammershøi gav ph.d.-studerende Asger Heidemann Andersen et oplæg om computermodellering af den menneskelige hørelse, og professor Marie Sand Traberg, DTU Elektro, fortalte om måling af blodtryk med ultralyd.

FAKTA

Et nyt stort samarbejdsprojekt mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, universitetshospitalerne i Odense, Aalborg og København, DELTA og høreapparatproducenterne Oticon, Widex og GN Hearing vil forbedre kvaliteten af høreapparatet, så folk med høretab kan få mere ud af deres høreapparater.

Projektet BEAR (Bedre Hørerehabilitering) er et storskalaprojekt, som forventes at involvere 2000 testpersoner, og har et budget på 50 millioner kroner. Heraf bidrager industrien med 15 millioner, mens Innovationsfonden investerer cirka 29 millioner og partnerne seks millioner kroner i projektet.  Læs mere om projektet på www.bear-hearing.dk

Vidste du at:
– der årligt tilpasses omkring 130.000 høreapparater i Danmark, som koster statskassen godt 400 millioner kr. i tilskud
– ubehandlede høretab blandt erhvervsaktive anslås at koste samfundet 2,7 milliarder kroner i produktionstab
– allerede i 20 års alderen bliver hørelsen dårligere, hvor evnen til at høre høje lyde svækkes med årene

Klik her for at se IDAs announcering