Stine Klausen fik sin Bachelorgrad i pædagogisk audiologi fra Syddansk Universitet, Danmark i 2016 for opgaven “ Ska’ du ik bar’ ha’ høreapparat? – en opgave om fælles beslutningstagen og behandlingspræferencer i forbindelse med behandling af høretab”. I 2018 fik hun sin Kandidatgrad i Audiologi for sit studie “HØRETRÆNING – udvikling af computerbaseret høretræningsprogram og kvalitativ undersøgelse af potentielle slutbrugeres oplevelser og holdninger”.

Stine Klausen valgte at søge stillingen som videnskabelig assistent, fordi hun er forskningsinteresseret og brænder for patientcentreret rehabilitation.

Velkommen, Stine Klausen!

The Better Hearing Rehabilitation (BEAR) Project
Dorte Hammershøi, Dept. of Electronic Systems, Aalborg University, Denmark
(The presentationen will be given in English, May 13, 9:00-9:20)

The Better Hearing Rehabilitation (BEAR) Project – insights from 1961 patients treated with hearing aids
Jesper Hvass Schmidt, Dept. of Clinical Research, University of Southern Denmark
(The presentationen will be given in English, May 13, 9:20-9:55)

The BEAR project: Auditory profile-based hearing aid fitting
Tobias Neher, Dept. of Clinical Research, University of Southern Denmark
(The presentationen will be given in English, May 13, 11:30-12:00)

Det Nordiske Audiologiske Selskab har pga. COVID-19 situationen valgt at udskyde mødet til 1-3 juni 2022.

Auditory profile-based hearing aid treatment:
Insights from the BEAR project

af
Tobias Neher, PhD
Associate Professor in Audiology, Institute of Clinical Research,
University of Southern Denmark
Præsentationen vil være på engelsk, 60 min

DANSK RESUME (fra Raul Sanchez-Lopez’s PhD afhandling)

I denne afhandling blev grundlaget for “præcisions audiologi” undersøgt. Forudsætningerne for implementering af præcisions-behandling er 1), at sygdommene er heterogene, 2) at der findes flere behandlingsmuligheder, og 3) at der er “markører”, der forbinder visse egenskaber hos patienten til specifikke behandlinger. Årsagerne til og konsekvenserne af et sensorineural høretab (SNHT) er forskellige, og hørehjælpemidler, især høreapparater, har flere konfigurationer, der kan tilpasses specifikke behov. Denne afhandling fokuserede på undersøgelse af auditive biomarkører, der tillader sammenhængen mellem perceptuelle mangler og høreapparatindstillinger. Datadrevet auditiv profilering har potentialet til at identificere skjulte mønstre i data samt underpopulationer af hørehæmmede med tydelige forskelle med hensyn til deres perceptuelle høretab.

Den første undersøgelse i denne afhandling viste, at en metode til auditiv profilering kan give meningsfulde resultater. Resultaterne bekræfter hypotesen om at have fire profiler langs to uafhængige dimensioner af perceptuelle høretab, der skyldes forskellige auditive forvrængninger. Ikke desto mindre, var en hovedbegrænsning i at drage stærke konklusioner valget af det analyserede datasæt. I den anden undersøgelse blev et nyt testbatteri, der karakteriserer høretab udarbejdet og testet på 75 lyttere med forskellige grader af høretab og talediskrimineringsevne. Testbatteriet testede lytternes auditive bearbejdningsevner, der dækker aspekter som hørbarhed, lydstyrkeopfattelse, binaural behandlingsevne, taleforståelse, spektro-temporal moduleringssensitivitet og spektro-tidsmæssig opløsning. Datasættet blev derefter analyseret med en iterativ datadrevet profileringsmetode baseret på den førnævnte profileringsmetode. Denne robuste auditive profilering gav fire klinisk relevante undergrupper af lyttere. Resultaterne var i overensstemmelse med tidligere studier og førte til følgende konklusioner: 1) Lytterenes høretab var karakteriseret ved to uafhængige auditive forvrængninger, en “taleforståelhedsrelateret forvrængning”, der påvirkede lyttere med audiometriske tærskler over 50 dB høreniveau (HL) ved høje frekvenser og en “lydstyrke-opfattelsesrelateret forvrængning”forekommende hos lyttere med audiometriske tærskler over 30 dB HL ved lave frekvenser; og 2) De fire profiler (A-B-C-D) viste ligheder med de audiometriske fænotyper foreslået af Dubno et al. (2013), hvilket antydede, at Profil B kan betragtes som et sensorisk tab og Profil D som et metabolisk tab.

Endelig blev der udført en proof-of-concept-undersøgelse, hvor lyttere evaluerede forskellige kompensationsstrategier ved hjælp af en realistisk høreapparatssimulator. Resultaterne antydede, at lyttere, der hører til forskellige profiler, muligvis foretrækker forskellige kompensationsstrategier. Lyttere med stor grad af lydstyrkerelaterede høreproblemer kan drage fordel af forskellige former for forstærkning, mens lyttere med taleforståelsesrelaterede høreproblemer muligvis kan drage fordel af forbedring af signal-til-støjforholdet. Forskellige tilgange til præcisions audiologi kan implementeres i den nærmeste fremtid, hvilket bør have konsekvenser for udviklingen af høreapparater, karakterisering af høretab og kvaliteten af servicen i høreapparatklinikken imod en evidensbaseret audiologisk praksis.

Li-Tang Tsai har en Bachelorgrad i fysioterapi og tog både sin kandidat og PhD i Gerontologi og folkesundhed ved University of Jyväskylä, Finland. I 2017 forsvarede hun sin PhD-afhandling om “Gåture, fysisk aktivitet og mobilitet blandt ældre mennesker”, et arbejde, der omfattede accelerometer-vurderet fysisk aktivitet blandt 174 finske ældre voksne i samfundet. Samme år fik hun en Post Doc-stilling på Syddansk Universitet, hvor hun administrerede det EU-finansierede PROMISS-projekt (Prevention of Malnutrition in Senior Subjects in EU) arbejdspakke 2 i 3,5 år.

I BEAR-projektet vil hun anvende sin viden inden for epidemiologi og statistik I relation til f.eks. sammenhæng mellem støjeksponering i arbejdslivet og audiogramkonfigurationer, tinnitus og komorbiditet hos ældre.

Velkommen, Li-Tang!

Lotte Simone Emilie Petersen har en bachelor grad i teknisk audiologi fra Syddansk Universitet i 2018, for hendes studie af “Rensede vs. urensede ører: En sammenlignende undersøgelse af ydeevne for tørre elektroder i øret”. Resultaterne blev præsenteret i samarbejde med Eriksholm Research Center på IHCON 2018 (“The International Hearing Aid Research Conference”, Lake Tahoe, USA). Lotte har arbejdet to år som en tilpasningsaudiolog for en privat høreapparat producent.

I BEAR projektet vil Lotte Petersen primært arbejde med udfordringerne knyttet til den kliniske validering af nye metoder i høreapparat rehabiliteringen.

Velkommen, Lotte!

Flere mænd end kvinder har et høretab, og forekomsten af høretab stiger med alderen. Videnscenter for Hørehandicap estimerede i en rapport fra 2010, at 800.000 danskere har et høretab. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2018 viser, at den danske befolkningen forventes at vokse, og at det primært er den ældste del af befolkningen, der bliver flere af. Dette vil resultere i, at stadigt flere vil have behov for behandling for et høretab. Høretærsklen er det kliniske mål der oftest bruges til at måle om der er et høretab og i givet fald hvor stort. Den måles ved en tone-audiometri, som udtrykker hvor kraftig en given tone skal afspilles, før den kan høres. Høretabet kan også vise sig i form af besvær med at forstå og skelne ord fra hinanden og måles ved en taleaudiometri, hvor en række ord afspilles og skal gentages af patienten.

Den hyppigste behandling af en hørenedsættelse sker med høreapparater og langt de fleste, som behandles, har god nytte ved brugen af dem. Et høreapparat virker ved at opfange og forstærke lyden fra omgivelserne for derefter at sende det forstærkede lydsignal ind i øret. Det kan virke simpelt, som det er beskrevet her, men både hørelsen og lydprocessering er komplekse systemer, og der er stadigt forhold som gør høreapparatbehandling svær at vænne sig til for nogle patienter. Mere viden om hvad der karakteriser både de patienter, som har udfordringer og de patienter, som har god effekt af høreapparatbehandlingen, skal danne grundlag for endnu bedre behandling i fremtiden.

Afhandlingen er baseret på den første kliniske del af BEAR (Better hEAring Rehabilitation) projektet. BEAR er et 5-årigt projekt, hvis mål er at forbedre høreapparatbehandlingen i Danmark på baggrund af evidensbaseret klinisk forskning og fornyelse af klinisk praksis. I den første del af BEAR projektet blev der etableret en database med information om knap 2000 patienter som igennem et år blev undersøgt og behandlet på Audiologisk Afdeling på Odense og Aalborg Universitetshospital. Databasen består af spørgeskema- og audiometri data, samt data fra en objektive måling af hver enkelt patients høreapparatforstærkning af et talesignal. Forstærkningen blev målt i patientens øre med den enkelte patients høreapparat isat.

Manuskript 1 omhandler livskvalitetsforbedringer ved nye og erfarne høreapparatbrugere efter to måneders brug af høreapparater. Det blev vist, at erfarne høreapparatbrugere havde lavere hørerelateret livskvalitet før fornyelse af deres høreapparater sammenlignet med nye brugere før behandling. Begge grupper opnåede forbedring af deres hørerelaterede livskvalitet efter to måneders behandling. Den samlede livskvalitet score steg for gruppen af nye brugere, hvorimod der ikke blev set en signifikant ændring for den erfarne gruppe.

Manuskript 2 omhandler livskvalitet og taleforståelse hos patienter med asymmetrisk høretab, altså forskellige høretab på hhv. højre og venstre øre, sammenlignet med patienter med symmetrisk høretab. Der findes ikke en universel standard for hvordan asymmetrisk hørelse defineres og vi anvendte derfor tre forskellige metoder til definere asymmetri mellem venstre og højre øre: 1) forskel på >15dB i ren-tone-gennemsnittet (PTA) på fire frekvenser, 2) >15% forskel i ord-genkendelse (WRS) og 3) forskel i konfiguration af hørekurve. Det blev vist, at uanset hvordan vi definerede asymmetrisk hørelse havde patienterne dårligere høre-relateret livskvalitet sammenlignet med patienter med symmetriske høretab. De havde ligeledes dårligere rum- og retningshørelse. To måneders høreapparatbehandling forbedrede begge gruppers høre-relaterede livskvalitet og taleforståelse uanset definitionen for asymmetri.

Manuskript 3 omhandler en undersøgelse af livskvalitets ændringer sammenholdt med hvordan høreapparatet er tilpasset den enkeltes høretab i forhold til et standard tilpasningsrationale. Høreapparatets forstærkning, af et afspillet talesignal blev målt i hver enkelt patients øre og sammenlignet med den forstærkning, der ifølge et valideret rationale blev fremskrevet, at patienten havde behov for, for at opnå bedst mulig taleforståelse. Det blev vist at der ikke var en sammenhæng imellem livskvalitet og om høreapparatets forstærknings indstillinger var tæt på eller længere væk fra en standards forstærkningskurve.

Overordnet blev det vist at høreapparatbehandling af høretab forbedrede patienternes hørerelaterede livskvalitet. Dog opnår nogle patienter større forbedring end andre. Det blev blandet andet vist at patienter med asymmetrisk hørelse havde lavere høre-relateret livskvalitet og taleforståelse end patienter med symmetrisk hørelse. På trods af en generel forbedring af høre-relateret livskvalitet og taleforståelse af hele studiepopulationen er der stadig patienter, der opnår mindre udbytte end andre. Forhåbentlig kan disse resultater inspirere yderlig forskning inden for området for fortsat at arbejde mod en bedre høreapparatbehandling.

Better hearing rehabilitation for adult first‐time users (the BEAR project)

Dorte Hammershøi

Department of Electronic Systems, Aalborg University, Aalborg, Denmark

First‐time adult hearing‐aids users do not always experience the debut with success, and it is known that some give up. For the professional fitting the hearing aid, it is often a difficult detective work to figure out, if the hearing aid is poorly fitted to the individual, or whether it is set for best performance. The purpose of the BEAR is to develop a stronger framework for the diagnostics, fitting an assessment of the aided performance that will allow for a more structured, and personalized approach. The project includes several scientific efforts, incl. 1) the collection of data for almost 2.000 patients fitted according to current practice, 2) development and assessment of new diagnostics for profiling and fitting strategies, as well as 3) development and assessment of methods for measurement of the aided performance. The on‐going work includes a proposal for a differentiated fitting based on extended auditory profiles, and is accompanied by both in‐ and out‐of‐clinic options for testing and/or reporting on the aided performance experience. Future results will include an experimental validation of the proposed differentiated fitting, as well as a separate effort to investigate common denominators for patients with poor compensation benefits, and options for out‐of‐clinic application of the proposed methods. The paradigm for auditory profiling will be presented along with tentative results simulated hearing aid. The presentation will also include key results from the analysis of the clinical database will be presented, as well as exemplar results from a field study of the aided performance.

Acknowledgement: Collaboration and support by Innovation Fund Denmark Grand Solutions 5164‐00011B, Oticon, GN Resound, Widex and other partners (University of Southern Denmark, Aalborg University, the Technical University of Denmark, Force, and Aalborg, Odense and Copenhagen University Hospitals) is sincerely acknowledged.

Predictive Factors for Hearing aid Satisfaction for Experienced and First-time Hearing aid Users: Using the International Outcome Inventory for Hearing aids

Sabina Storbjerg Houmøller¹, Anne Wolff², Vijay Narne³, Gérard Loquet⁴, Dan Dupont Hougaard⁵, Dorte Hammershøi⁶Jesper Hvass Schmidt⁷

¹Department of ORL – Head & Neck Surgery and Audiology Odense University Hospital, Odense, Denmark; Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark; OPEN, Odense Patient data Explorative Network, Odense University Hospital, Odense, Denmark
²Department of Otolaryngology, Head & Neck Surgery and Audiology, Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark
³Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, Odense, Denmark
⁴Institute of Clinical Medicine, Aalborg University, Aalborg, Denmark; Department of Electronic Systems, Aalborg University, Aalborg, Denmark;
⁵Department of Otolaryngology, Head & Neck Surgery and Audiology, Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark; Institute of Clinical Medicine, Aalborg University, Aalborg, Denmark
⁶Department of Electronic Systems, Aalborg University, Aalborg, Denmark
⁷Institute of Clinical Research, Faculty of Health, University of Southern Denmark; Dept. of Oto-Rhino-Laryngology Head & Neck Surgery and Audiology, Odense University Hospital; OPEN, Odense Patient data Explorative Network, Odense University Hospital

Based on studies showing that hearing aid (HA) ownership among people with a hearing deficit is surprisingly low, it stresses the importance of improving the likelihood of achieving a successful HA treatment. The level of satisfaction with the HA treatment is assessed using the self-administered International Outcome Inventory of Hearing Aids (IOI-HA) questionnaire. The aims of the current study were to investigate the level of HA satisfaction for experienced and first-time HA users, and further to investigate which factors significantly associated with satisfaction of the HA treatment. Moreover, the study aimed to evaluate any difference between self-reported and objectively measured HA usage time (through data logging). The study population (n=1649) comprised of both experienced (n=458) and first time HA users (n=1191). The study design was a selfreported questionnaire survey and a part of the national BEAR project. Patients were enrolled from January 2017 to January 2018, and answered several questionnaires, including the IOI-HA questionnaire. The IOI-HA consists of seven items, each targeting different hearing outcome domains and scored from 1-5. A higher score indicates a better perceived outcome of the HA treatment. Data logged HA usage time was obtained at two months follow-up visits and compared to the self-reported usage time obtained from the initial IOI-HA questionnaire item. Experienced users answered the IOI-HA before and two months following HA fitting. First-time users answered two months following HA fitting. Results showed that experienced HA users reported a mean total IOI-HA score of 27.8, and first-time HA users a mean total IOI-HA score of 28.2, indicating a high level of satisfaction with the HA treatment in current clinical practice in Denmark. Total mean IOI-HA scores for experienced HA users increased significantly by 0.36 (SD=0.92) (p< 0.001), which indicated a higher satisfaction with the new HAs. This argues that it is meaningful to renew HAs after four years following Danish standards. Motivation was shown to be significantly associated with level of HA satisfaction among the first-time users, whereas HA usage time, monosyllabic word scores and type of hearing class were shown to be significantly associated with HA satisfaction for both groups of HA users. Data logging for experienced users showed an average HA use time of 10.4 hours (SD=5.10) and 8.35 hours (SD=1.02) of use for first time users and this difference was significant (p< 0.001).

Auditory Profiling and Profile-based Hearing-aid Processing Strategies

Raul H. Sanchez-Lopez¹, Michal Fereczkowski², Sébastien Santurette³, Tobias Neher², Torsten Dau⁴

¹Hearing Systems Section, Department of Health Technology, Technical University of Denmark, Kgs. Lyngby, Denmark
²Institute of Clinical Research, University of Southern Denmark, 5230 Odense M, Denmark
³Oticon A/S, Denmark
⁴Hearing Systems Section, Technical University of Denmark, Kgs. Lyngby, Denmark

Currently, clinical characterization of hearing deficits for hearing-aid fitting is based on the pure-tone audiogram only. Implicitly, this assumes that the audiogram can predict performance on complex, supra-threshold tasks. Sanchez-Lopez et al. (Trends in Hearing, Vol. 22, 2018) hypothesized that the hearing deficits of a given listener, both at threshold and supra-threshold levels, result from two independent types of auditory distortion. In their study, a data-driven method for classifying the listeners into four auditory profiles was proposed and validated. However, the definition of the two types of distortion was challenged by differences between the two datasets in terms of the tests and listeners used. In the current study, a refined method and definition of the auditory profiles is proposed. A new dataset was generated with the aim of overcoming the limitations of the previous study. A heterogeneous group of listeners was tested across three locations using a test-battery designed to tap into different aspects of hearing, including speech perception in quiet and noise, loudness perception, binaural processing abilities, and spectro-temporal resolution. The collected data were analyzed using the data-driven analysis developed by Sanchez-Lopez et al. (2018). Furthermore, a profile-based hearing-aid fitting differing in terms of gain prescription and signal-to-noise ratio improvement was proposed and tested with listeners belonging to the four proposed auditory profiles. Using a hearing-aid simulator, the listeners’ subjective preference for the proposed hearing-aid processing strategies was assessed in various realistic sound scenarios. The results suggested that the different auditory profiles are associated with different preferences in terms of amplification, compression and signal-to-noise ratio improvement. Altogether, the developed method for profile-based HA fitting shows promise with respect to individualizing HA signal processing. Future work will be concerned with testing it in a large field study with wearable devices. Moreover, profile-based hearing-aid fitting may be extended to new paradigms of hearing loss compensation and advanced signal processing.

Collaboration and support by Innovation Fund Denmark (Grand Solutions 5164-00011B), Oticon, GN Resound, Widex and other partners (University of Southern Denmark, Aalborg University, the Technical University of Denmark, Force, and Aalborg, Odense and Copenhagen University Hospitals) is sincerely acknowledged.

Amalie Tage Stubberup fik sin Bachelor of Science grad i teknisk audiologi fra det Syddansk Universitet, Danmark i 2016. Derefter tog hun sin kandidat grad i teknisk audiologi ved Syddansk Universitet i 2019 for sit studie “Spørgeskemaundersøgelse af høreapparatbehandling blandt voksne i Region Syddanmark”. Siden 1. marts 2019 har hun arbejdet som teknisk audiolog ved Odense Universitetshospital.

I BEAR projektet vil Amalie Tage Stubberup primært arbejde med udfordringerne knyttet til den kliniske validering af nye metoder i høreapparat rehabiliteringen.

Velkommen, Amalie!